At blive læge kræver en gymnasial uddannelse med høje karakterer og bestemte fag som matematik, fysik og kemi. Herefter følger medicinstudiet, klinisk basisuddannelse og til sidst specialisering.
Hvor længe tager det at blive læge?
At blive læge i Danmark tager som regel mellem 11 og 13 år. Uddannelsen starter med medicinstudiet, som varer cirka 6 år og består af en bachelor- og en kandidatdel efterfulgt af en klinisk basisuddannelse samt specialisering.
Bacheloruddannelse (3 år)
Bacheloruddannelsen i medicin er den første del af lægeuddannelsen og varer tre år. Her får du en grundlæggende naturvidenskabelig og medicinsk viden. Du lærer blandt andet om:
- Anatomi (kroppens opbygning)
- Fysiologi (hvordan kroppen fungerer)
- Biokemi, genetik, og mikrobiologi
- Sygdomslære og introduktion til klinisk arbejde
Undervisningen foregår gennem forelæsninger, laboratorieøvelser og case-baseret læring. Der er kun lidt patientkontakt i denne fase.
Kandidatuddannelse (3 år)
Kandidatdelen er mere klinisk og praksisnær. Her begynder du at arbejde direkte med patienter under supervision. Du lærer at:
- Foretage undersøgelser og diagnosticere sygdomme
- Udføre mindre procedurer og behandlinger
- Kommunikere med patienter og samarbejde i sundhedsvæsenet
- Indgå i kliniske ophold på hospitaler og i almen praksis
Der er stadig teoretisk undervisning, men det meste foregår i tæt tilknytning til det virkelige kliniske arbejde.
Klinisk basisuddannelse (KBU/Turnus) (1 år)
Efter medicinstudiet skal du gennemføre KBU, som er en praktisk introduktion til arbejdet som læge. Den varer 12 måneder og består typisk af:
- 6 måneder i hospitalsafdeling (f.eks. akutmodtagelse, kirurgi, medicinsk afdeling)
- 6 måneder i almen praksis
Her arbejder du som læge med ansvar, men altid under supervision. Du lærer at stå på egne ben og at håndtere patienter i den virkelige verden.
Speciallægeuddannelse – 4 til 6 år
Efter KBU kan du søge en speciallægeuddannelse. Du vælger et område, du vil specialisere dig i – f.eks.:
- Almen medicin (praktiserende læge)
- Kirurgi, intern medicin, psykiatri, anæstesiologi og mange flere
Uddannelsen starter med et introduktionsforløb (1 år), hvor du afprøver specialet. Hvis det passer, fortsætter du i et hoveduddannelsesforløb (3-5 år), som består af kliniske ansættelser, kurser og løbende evaluering.
Muligheder efter studiet
Efter endt lægeuddannelse har man mange muligheder afhængigt af, hvor man er i sin karriere, og hvilke interesser man har. Der er altså mange veje at gå, og lægeuddannelsen åbner døren til både kliniske, akademiske og internationale muligheder.
Lægevikar
Når du har afsluttet KBU – og nogle gange allerede under kandidatuddannelsen – har man mulighed for at arbejde som lægevikar. Det er en fleksibel og attraktiv måde at få praktisk erfaring på, samtidig med at man tjener penge og udvikler sine kompetencer.
Som lægevikar arbejder man midlertidigt på hospitaler, i almen praksis eller i psykiatrien. Man kan vikariere i kortere eller længere perioder – fx i sommerferier, ved barselsvikariater eller mens man venter på en speciallægeuddannelsesplads.
Fordele ved et lægevikariat
- Fleksibilitet i arbejdstid og geografisk placering – man kan selv vælge, hvor og hvornår man vil arbejde
- Mulighed for at afprøve forskellige specialer, før man beslutter sig for en fast retning
- God løn sammenlignet med mange andre unge i starten af karrieren
- Styrkelse af kliniske færdigheder og ansvarserfaring i trygge rammer
- Netværk og kontakter, som kan være nyttige senere i karrieren
Almen praksis
Som praktiserende læge arbejder du i en klinik – enten alene eller sammen med andre læger i en kompagniskabspraksis. Du er typisk den første, patienterne møder i sundhedsvæsenet, og du ser alt fra små skader og infektioner til kroniske sygdomme og psykiske lidelser.
Arbejdet er meget varieret og indebærer:
- Løbende patientkontakt og opfølgning
- Diagnose og behandling af almindelige sygdomme
- Henvisning til speciallæger og hospitaler
- Forebyggelse, børneundersøgelser, graviditetskontrol og vaccinationer
Når du har specialiseret dig i almen medicin (efter ca. 5 år), kan du søge om at overtage en praksis gennem regionen. Mange værdsætter friheden og muligheden for at tilrettelægge arbejdet selv – men det indebærer også ansvar for klinikken og drift.
Hospitalslæge
Som hospitalslæge arbejder du i en af de mange afdelinger på et sygehus – for eksempel:
- Medicinske afdelinger (hjerte, lunger, mave-tarm, etc.)
- Kirurgiske afdelinger (ortopædkirurgi, neurokirurgi, etc.)
- Akutmodtagelsen (skadestue/akutafdeling)
- Intensiv, psykiatri, anæstesi og mange flere
Arbejdet som hospitalslæge er ofte mere specialiseret og foregår i teams med andre læger, sygeplejersker og sundhedspersonale. Du arbejder med mere komplekse sygdomme, og har adgang til avanceret udstyr, operationer og tværfaglig behandling.
Man kan vælge at fokusere på patientbehandling, men mange kombinerer også med forskning, undervisning af medicinstuderende eller ledelsesopgaver.
Der er både dagarbejde og vagter (aftener, nætter og weekender), og tempoet kan være højt – især på akutte afdelinger.
Forskning og undervisning
Nogle læger vælger at gå den akademiske vej og fordybe sig i forskning og undervisning. Dette kan ske sideløbende med klinisk arbejde eller som en fuldtidskarriere. Forskning foregår typisk på universiteter eller hospitaler og fokuserer på alt fra sygdomsforståelse og behandling til folkesundhed og ny medicinsk teknologi.
Mange starter med at tage en ph.d.-uddannelse, som typisk varer 3 år. Det giver mulighed for at:
- Fordybe sig i et specifikt medicinsk område
- Bidrage til ny viden og udvikling af sundhedsvæsenet
- Kombinere klinisk erfaring med akademisk indsigt
Derudover underviser mange læger medicinstuderende på universiteter og i klinikken. Undervisning kan omfatte forelæsninger, kliniske vejledninger og eksamensbedømmelse.
Fordelene ved forskning og undervisning:
- Mulighed for at påvirke fremtidens sundhedsvæsen
- Intellektuel fordybelse og faglig udvikling
- Et tæt samarbejde med kollegaer og studerende
- Fleksibilitet og variation i arbejdet
Arbejde i udlandet eller NGO’er
Læger har også gode muligheder for at arbejde internationalt, enten midlertidigt eller som en fast del af deres karriere. Mange vælger at rejse ud og bruge deres kompetencer i nødhjælpsarbejde eller udviklingsprojekter.
Organisationer som Læger uden Grænser, Røde Kors, WHO og andre humanitære NGO’er ansætter læger til at arbejde i områder ramt af kriser, konflikter eller fattigdom. Det kan være i flygtningelejre, under epidemier eller i sundhedssystemer med store udfordringer.
Andre muligheder omfatter:
- Arbejde i sundhedssystemer i andre lande (f.eks. Norge, Grønland eller Australien)
- Deltagelse i international forskning eller sundhedspolitik
- Uddannelse og træning af sundhedspersonale i udviklingslande
Fordelene ved internationalt arbejde:
- Stærk personlig og faglig udvikling
- Oplevelsen af at gøre en konkret forskel for mennesker i nød
- Nye perspektiver på medicin og sundhedssystemer
- Mulighed for at rejse og lære nye kulturer at kende
Det kræver ofte stor tilpasningsevne og evnen til at arbejde under vanskelige forhold, men det kan være utroligt meningsfuldt og givende.
Hvad skal man have i gennemsnit for at blive læge?
For at blive optaget på medicinstudiet i Danmark kræver det et højt karaktergennemsnit, især hvis man søger gennem kvote 1. Adgangskvotienten ligger typisk omkring 11 eller højere, afhængigt af universitetet og årets ansøgere.
Det betyder, at man skal have rigtig høje karakterer fra sin gymnasiale eksamen for at komme ind uden supplerende aktiviteter. Hvis man ikke har gennemsnittet til kvote 1, kan man søge gennem kvote 2, hvor andre kvalifikationer også tæller med.
Hvad får en læge i løn?
En nyuddannet læge i klinisk basisuddannelse (KBU) starter med en månedsløn på omkring 35.000-40.000 kr. før skat. Når man bliver læge i specialisering (introduktions- eller hoveduddannelse), stiger lønnen gradvist og kan ligge på 45.000-55.000 kr. eller mere, afhængigt af anciennitet og vagtarbejde.
Speciallæger, som er færdiguddannede og fastansatte, tjener typisk mellem 60.000 og 90.000 kr. om måneden før skat, afhængigt af stilling, erfaring og eventuelle tillæg for vagter, forskning eller ledelse.
Praktiserende læger har en anden lønmodel og tjener typisk på baggrund af antallet af patienter og ydelser. Mange praktiserende læger har en god indkomst – ofte svarende til eller højere end speciallæger på hospital.
Lægevikarer kan også tjene en høj løn, især hvis de tager mange vagter – i nogle tilfælde over 50.000-70.000 kr. om måneden, alt efter omfang og geografisk placering.
