At blive sygeplejerske kræver en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse med bestemte fag som dansk, engelsk og naturfag. Herefter følger sygeplejerskeuddannelsen, der varer 3½ år og veksler mellem teori og praktik. Uddannelsen afsluttes med autorisation, hvorefter man kan arbejde som sygeplejerske i sundhedsvæsenet.  

Hvad der kræves

For at blive sygeplejerske kræves en relevant ungdomsuddannelse, bestemte fag på gymnasialt niveau og optagelse på sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsen kombinerer teori og praktik og afsluttes med autorisation som sygeplejerske.  

Adgangskrav

For at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen skal du have en gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX eller HTX) eller en relevant erhvervsuddannelse – fx som social- og sundhedsassistent. Derudover skal du have bestået bestemte fag på bestemte niveauer, typisk:

• Dansk på A-niveau
• Engelsk på B-niveau
• Naturvidenskabeligt fag på C-niveau (fx biologi, fysik eller kemi)
• Matematik på C-niveau

Du kan også blive optaget via kvote 2 med fx erhvervserfaring eller andre kvalifikationer.  

Optagelse

Du søger ind gennem optagelse.dk. Der er to kvoter:

• Kvote 1: Optagelse baseret på dit karaktergennemsnit
• Kvote 2: Optagelse baseret på en samlet vurdering af dine kvalifikationer (herunder erfaring, motivation, kurser osv.)

Frister:

• Kvote 2: 15. marts
• Kvote 1: 5. juli

 

Sygeplejeuddannelsens opbyggelse

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbachelor og varer 3½ år. Den er opdelt i:

• Teori: Undervisning på skole (universitet/uddannelsesinstitution)
• Praktik: Klinisk undervisning på fx hospitaler, plejecentre og i hjemmeplejen

Du lærer om anatomi, sygdomslære, medicin, etik, kommunikation og sygeplejefaglige metoder.  

Autorisation

Når du har gennemført og bestået uddannelsen, får du en autorisation fra Sundhedsstyrelsen, som giver dig ret til at arbejde som sygeplejerske i Danmark.  

Personlige egenskaber

Udover faglige kvalifikationer kræver jobbet også visse personlige styrker:

• Gode samarbejdsevner
• Empati og indlevelsesevne
• Ansvarsfølelse
• Evne til at arbejde under pres
• Kommunikation med både patienter og kolleger

 

Jobmuligheder efter studiet

Som autoriseret sygeplejerske har du mange forskellige jobmuligheder i både den offentlige og private sektor. Du kan arbejde med mennesker i alle aldre og på mange typer af arbejdspladser.  

Sygeplejerskevikar

Som vikar kan sygeplejersker selv bestemme, hvornår og hvor meget de vil arbejde. Som sygeplejerskevikar dækker du ind, hvor der mangler fast personale – fx på hospitaler, i hjemmeplejen eller i psykiatrien. Det giver fleksibilitet og mulighed for at prøve mange forskellige arbejdspladser og specialer. Nogle vælger at være vikar som supplement, mens andre gør det på fuld tid.  

Hospitaler

På hospitaler arbejder sygeplejersker i tæt samarbejde med læger og andre sundhedsprofessionelle. Arbejdet kan foregå på mange forskellige afdelinger – fx akutmodtagelse, kirurgiske eller medicinske afsnit, fødeafdeling, intensiv eller operationsgang. Opgaverne spænder fra pleje og observation af patienter til medicinadministration, sårpleje og patientvejledning. Hospitaler tilbyder også mulighed for specialisering inden for et bestemt område.  

Ældrepleje

I ældreplejen arbejder sygeplejersker typisk på plejehjem, i hjemmeplejen eller i rehabiliteringscentre. Her er fokus på at støtte ældre borgere i at bevare livskvaliteten, sikre korrekt medicinering og håndtere kroniske sygdomme. Sygeplejersker har ofte en koordinerende rolle og samarbejder med sosu-personale, pårørende og læger. Relationsarbejde og kommunikation er centrale elementer i jobbet.  

Psykiatri

I psykiatrien arbejder sygeplejersker med mennesker, der har psykiske lidelser som depression, angst, skizofreni eller misbrugsproblemer. Arbejdet kan foregå på åbne eller lukkede afdelinger samt i ambulante tilbud. Det kræver stor empati, tålmodighed og evne til at skabe tryghed. Sygeplejersken deltager både i pleje, observation og terapeutisk samtale samt i forebyggelse af tilbagefald.  

Klinikker og privathospitaler

Sygeplejersker i klinikker og på privathospitaler arbejder ofte med planlagte undersøgelser, behandlinger og operationer. Det kan være fx øjenklinikker, fertilitetsklinikker, hudlæger eller kosmetiske klinikker. Her er arbejdet mere forudsigeligt og struktureret, og patientkontakten er ofte kortere og mere afgrænset end på et hospital.  

Institutioner og skoler

Nogle sygeplejersker arbejder som sundhedsplejersker i kommuner, hvor de besøger nyfødte og småbørnsfamilier og rådgiver om sundhed og trivsel. Andre arbejder på skoler og uddannelsesinstitutioner og yder støtte til børn og unge i forhold til fx kost, mental sundhed, pubertet og trivsel. Forebyggelse og formidling er centrale opgaver i disse roller.  

Hvad tjener en sygeplejerske?

Lønnen for en sygeplejerske i Danmark afhænger af erfaring, arbejdssted, arbejdstid (dag/aften/nat), og om man er ansat i det offentlige eller private.  

• Startløn: En nyuddannet sygeplejerske ansat i det offentlige (region eller kommune) tjener typisk omkring 28.000–31.000 kr. om måneden før skat (ekskl. tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde)
• Erfaring og anciennitet: Lønnen stiger med erfaring og kan se sådan ud:
  • Efter 5–10 år: 32.000–36.000 kr.
  • Efter 10+ år eller med tillægsfunktioner (fx specialfunktion eller vejleder): 37.000–42.000 kr.
• Tillæg: Ekstra tillæg kan give et væsentligt lønløft – op mod flere tusinde kroner ekstra om måneden, især hvis man ofte arbejder uden for normal dagtid. Der gives ekstra tillæg for:
  • Aften- og nattevagter
  • Weekend- og helligdage
• Videreuddannelse og specialisering: Sygeplejersker med videreuddannelse (fx specialuddannelse i intensiv, anæstesi eller ledelse) kan opnå højere stillinger og løn op mod 45.000–55.000 kr. om måneden – fx som:
  • Afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder, sundhedsplejerske eller konsulent

Læs mere om, hvad en sygeplejerske tjener.  

Hvilken sygeplejerske tjener mest?

Den type sygeplejerske, der tjener mest, er typisk en specialuddannet sygeplejerske i en stilling med højt ansvar, ledelsesfunktion eller stor efterspørgsel. Her er nogle af de bedst lønnede roller:   Sygeplejerskevikar (privat vikarbureau)

• Arbejder freelance via bureau, f.eks. Dedicare, og vælger selv vagter
• Timeløn: 250–350 kr., nogle steder helt op til 400 kr.
• Månedsløn: Kan overstige 60.000 kr., hvis man tager mange vagter

  Anæstesisygeplejerske

• Har en specialuddannelse i at bedøve patienter før og under operationer
• Arbejder tæt sammen med narkoselæger og i akutte situationer
• Løn: Op til 45.000–55.000 kr./md. eller mere inkl. tillæg

  Intensivsygeplejerske

• Arbejder på intensivafdelinger med kritisk syge patienter
• Har specialuddannelse og stor viden om avanceret overvågning og behandling
• Løn: Typisk 45.000–52.000 kr./md. inkl. tillæg

  Psykiatrisk specialsygeplejerske

• Specialiseret i behandling og støtte til mennesker med psykiske lidelser
• Løn varierer, men kan være 40.000–50.000 kr./md., især ved erfaring og tillæg

  Klinisk sygeplejespecialist eller udviklingssygeplejerske

• Arbejder med faglig udvikling, undervisning og kvalitetssikring
• Har ofte en kandidatuddannelse i sygepleje
• Løn: Ofte 50.000–60.000 kr./md. afhængigt af ansvar og arbejdssted

  Afdelingssygeplejerske/ledende sygeplejerske

• Leder et team og har ansvar for drift, budget og personale
• Løn varierer efter region og størrelse på afdelingen
• Løn: Ofte 50.000–65.000 kr./md.